Førstehjælp ved Drukneulykker: Hjerte-Lunge-Redning til Børn


Drukning er desværre en af de hyppigste årsager til dødsfald blandt børn og unge, men heldigvis kan hurtig og effektiv førstehjælp redde liv. Her får du en guide til, hvad du indledende skal gøre ved en drukneulykke.

Hvad er drukning?

Drukning sker, når en person får vand i luftvejene, hvilket kan føre til hjertestop pga. iltmangel, hvis ikke der gives hurtig behandling. For børn kan drukning ske hurtigt og stille, hvilket gør det vigtigt at handle straks.

Førstehjælp ved drukneulykker

Når en drukneulykke sker, er det vigtigt at handle hurtigt og effektivt. Her er, hvad du skal gøre:

  1. Stop ulykken og få dig og barnet i sikkerhed: Kom ud af vandet og sikkert op på land.
  2. Vurder situationen: Tjek om barnet trækker vejret via. "se føl lyt". Hvis barnet ikke trækker vejret, skal du straks skabe frie luftveje og give 5 indblæsninger.
  3. Ring 112 og sæt den på højtaler.
  4. Hjerte-Lunge-Redning (HLR): Udfør HLR på samme måde som ved enhver anden situation med hjertestop hos et barn, men husk at tilpasse teknikken afhængig af barnets alder:
  • Spædbarn (0-1 år): Brug to fingre til at trykke lige under midtlinjen for brystvorterne og blæs forsigtigt luft ind i munden og næsen.
  • Lille barn (1-8 år): Brug én hånd til brystkompressioner og blæs luft ind i munden.
  • Større barn og voksen (over 8 år): Brug begge hænder til brystkompressioner og blæs luft ind i munden.

Forholdet mellem brystkompressioner og indblæsninger er afhængig af hvad du har lært (30:2 / 15:2).

Brug af hjertestarter (AED): Hvis der er andre til stede, så bed dem om at hente en hjertestarter. Det skal man også bruge til børn. Følg instrukserne og anvend det, som du kan huske det fra undervisning.


Når Barnet trækker vejret

Hvis barnet trækker vejret eller begynder at trække vejret igen efter hjerte-lunge-redning, er det vigtigt at forebygge hjertestop. Læg barnet i aflåst sideleje for at sikre frie luftveje, og overvåg barnet, indtil professionel hjælp ankommer.

Vigtigt tip ved drukneulykker

  • Ingen mobil? Hvis du ikke har en telefon ved hånden, så udfør hjerte-lunge-redning i ét minut, før du løber efter hjælp eller en telefon. Dette sikrer, at der ikke går for lang tid uden genoplivning samt giver barnet mulighed for at genoplivning, hvis der ikke skulle mere til.
  • Du skal hurtigt i gang med HLR, fordi for hvert minut, hvor du udsætter dette, falder overlevelseschancerne omkring 10%.

Undervisning i førstehjælp og hjerte-lunge-redning til børn

For at kunne udføre effektiv førstehjælp ved en drukneulykke er det vigtigt at have den rette viden og træning. Vi tilbyder online kurser i førstehjælp, som er fleksible, effektive og perfekte til en travl familie. Klik på knappen nedenfor.


Kilder:

  • ERC guidelines 2021
  • Druknedødsfald i Danmark 2021, SDU
  • Førstehjælp og genoplivning i livredningsorganisationer 2022
  • Lægehåndbogen: Drukning