Feberkramper hos Børn: Vigtig Fakta og Førstehjælp


Hvad er Feberkramper?

Feberkramper er krampeanfald, der opstår hos børn under 6 år, når deres kropstemperatur stiger til over 38°C. Disse anfald er skræmmende, men i de fleste tilfælde er de ufarlige og har en god prognose. Feberkramper er resultatet af, at hjernens tærskel for at udløse kramper sænkes ved feber, hvilket gør, at de normale elektriske signaler i hjernen midlertidigt "løber løbsk".

Det kan dog være svært i situationen, at vide om det ér feberkramper eller en anden type af kramper (f.eks. epilepsi), hvis det er første gang.

Definitorisk er det først feberkramper, når man har udelukket andre årsager til kramperne.

Hvor almindelige er Feberkramper?

Feberkramper forekommer hos 2-5 % af alle børn mellem ½ og 5-6 år. De er mest almindelige i forbindelse med virusinfektioner, som ofte udløser feber hos børn.


Typer af Feberkramper

Feberkramper inddeles i to hovedtyper: simple og komplekse.

  • Simple Feberkramper (80%) varer mindre end 15 minutter, påvirker typisk hele kroppen og optræder kun én gang inden for 24 timer. De er den mest almindelige og ufarlige type.
  • Komplekse Feberkramper (20%) varer længere end 15 minutter, eller påvirker kun en del af kroppen, eller optræder flere gange inden for et døgn. Der kan også komme forbigående lammelse. Børn med disse er i let øget risiko for senere at udvikle epilepsi.


Symptomer på Feberkramper

Feberkramper opstår oftest tidligt i et sygdomsforløb, typisk den første dag barnet har feber. Symptomerne inkluderer:

  • Stivhed i hele kroppen efterfulgt af hurtige rykninger (kramper), normalt i både arme og ben.
  • Øjendrejning og bevidsthedstab.
  • Lyde grynte lyde er helt normalt
  • Blå om læber er ikke helt unormalt
  • Holder vejret og trækker vejret mærkeligt
  • Bevidsthedstab
  • Varighed: Anfaldet varer oftest mellem 2 og 4 minutter, sjældent op til 10 minutter.

Hvad skal du gøre under et feberkrampeanfald?

Det er vigtigt at vide, hvordan man skal reagere under et feberkrampeanfald for at sikre barnets sikkerhed:

  1. Sørg for at barnet ikke skader sig selv ved at fjerne farlige genstande i nærheden.
  2. Læg barnet i stabilt sideleje for at holde luftvejene frie.
  3. Afkøl barnet ved at afklæde barnet let og sænke rumtemperaturen. Det skal ikke gøres overdrevent (Ikke koldt bad osv.)
  4. Ring 112, især ved førstegangskramper. Sæt på højtaler, så du har hænderne fri.
    I sjældne tilfælde er det nødvendigt at der gives afslappende medicin for at bryde kramperne. I disse tilfæde er det bedre at ambulancen er godt på vej, fremfor først at begynde at ringe, når situationen er mere kritisk. Ambulancen kan altid afblæses, hvis det ikke er nødvendigt alligevel.

    Hellere ring en gang for meget end en gang for lidt. Især hos små børn.

    Desuden når det er første gang kan man ikke vide med sikkerhed, at det faktisk er feberkramper og ikke noget andet mere alvorligt (Såsom hjerne-hinde-betændelse eller epilepsi). Det kan man først udelukke senere. Så hellere tage sine forholdsregler.

Hvad du ikke skal gøre

  • Hold ikke barnet fast: Dette kan skade barnet og gøre situationen værre.
  • Put ikke noget i barnets mund: Der er risiko for at det kan blokere luftvejen. Det kan også påføre barnet ydeligere skade at forsøge at åbne munden.
  • Gå ikke fra barnet: Bliv hos barnet hele tiden for at sikre, at det ikke kommer til skade.
  • Giv ikke indblæsninger: Det er ikke nødvendig og kan være skadelig, så længe det bare er feberkramper. Indblæsninger er kun til ved (klinisk) hjertestop.

Kan barnet få feberkramper flere gange?

Op mod halvdelen af børn, der har haft en feberkrampe, vil opleve mindst ét anfald mere. Børn under 12-18 måneder, der oplever feberkramper ved en temperatur under 40°C, har en øget risiko for gentagelse.

Er feberkramper farlige?

Simple feberkramper, som er langt hyppigst, er helt ufarlige. Komplekse kramper kan dog få brug for medicin, men er oftest også ufarlige. Selvom feberkramper kan virke voldsomt, er barnet langt oftest ikke i fare. Prognosen er generelt god, og de fleste børn vokser fra problemet.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen feberkramper stilles typisk ud fra en sygehistorie med feber og krampeanfald. Lægen vil undersøge barnet for at udelukke andre årsager, som f.eks. hjernehindebetændelse. I visse tilfælde kan yderligere undersøgelser som EEG eller hjerneskanning være nødvendige, især hvis anfaldet har et usædvanligt forløb.
Hvis du har haft mulighed for at filme episoden, kan det lette det diagnostiske forløb en del for alle parter.

Feberkramper og arvelighed

Feberkramper har en delvist arvelig komponent. Omkring 10-20 % af børn med feberkramper har en familiehistorie med lignende anfald. Dette betyder, at tilstanden kan være mere almindelig i nogle familier.

Hvordan behandler man feberkramper efter førstehjælp?

  • Akut behandling: Hvis et anfald f.eks. varer længere end 5 minutter, kan man vælge at give krampestillende medicin som diazepam eller midazolam.
  • Forebyggelse: Afkøl barnet og sørg for frie luftveje under anfaldet. Læg barnet i stabilt sideleje. Efter anfaldet kan du give febernedsættende medicin som paracetamol, selvom det ikke har påvist at nedsætte risikoen for flere anfald. Paracetamol vil dog tage noget af ubehaget fra feberen.

Afsluttende bemærkninger

Feberkramper er en almindelig, men generelt ufarlig tilstand hos børn under 6 år. Selvom de kan være skræmmende, er det vigtigt at huske, at prognosen er god, og at de fleste børn vokser fra problemet uden langvarige følger.

Kilder:
1)https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/feberkramper/

2)https://pro.medicin.dk/sygdomme/sygdom/318167

3)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK448123/